Vi holder dine bremser i topform – så du kører sikkert rundt
Bremserne på din bil er naturligvis afgørende for, at du kører godt og ikke mindst sikkert rundt på vejene. I den forbindelse er det fornuftigt jævnligt at få tjekket og eventuelt udskiftet gamle og nedslidte bremser på bilen. Er det ved at være tid til at bremseskift på din bil? Så er du meget velkommen her forbi Hørning Bilteknik, hvor vi tilbyder et professionelt og effektivt bremseskift, uanset mærke, model eller årgang.
Med mange års erfaring og moderne udstyr sørger vi for, at din bil kører optimalt og sikkert. Det gør vi her på vores værksted i Hørning, hvor vi tager imod mange bilejere fra hele lokalområdet samt Aarhus, Hasselager, Skanderborg og omegn.
Tegn på, at dine bremser skal skiftes
Er du i tvivl om, hvornår det er tid til et bremseskift? Hold godt øje med følgende tegn:
- Skurende eller hvinende lyde, når du bremser.
- Bremsepedalen føles blød eller ”svampet”.
- Længere bremselængde end normalt.
- Vibrerende rat under bremsning.
Hvis du oplever nogen af disse symptomer, er det vigtigt at få tjekket dine bremser hurtigst muligt.